Ægtepagt om særeje, deling af pensioner og gaveægtepagt
Ægtepagter oprettes af ægtefæller og kan have flere forskellige formål.
Der kan oprettes særeje. Dette har ofte til formål at beskytte formuen mod skilsmisse. Men særejet kan også have til formål at sikre længstlevende mod skulle aflevere en (for stor) del af fællesboet til førstafdødes arvinger eller kreditorer.
Såfremt det ønskes, at ratepension, alderspension og/eller kapitalpension skal deles i tilfælde af skilsmisse, skal der oprettes ægtepagt herom. I modsat fald deles pensionerne ikke. Udgangspunktet angående pensioner er således modsat end ved særeje.
Testamenter, båndlæggelse, børnetestamenter mv.
Enhver kan oprette et testamente. Testamente oprettes dog typisk af ægtefolk med særbørn eller af samlevende, der ønsker at sikre hinanden i tilfælde af den enes død.
Uden testamente har samlevende ingen arveret efter hinanden, uanset hvor længe samlivet har eksisteret.
I et testamente kan også fastsættes bestemmelser om hvem der skal have forældremyndigheden over børnene ved begge forædres død, om særeje for arvingerne, om båndlæggelse mv.